Du tænker måske ikke over det til hverdag, men i Vitten er vi faktisk ret heldige!
Vi har nemlig Vitten Borgerforening og forsamlingshus (VBF) som udfører et nødvendigt og vigtigt stykke arbejde for byen.
Foreningen har sørget for, at vi fik bygget en ny legeplads sidste år, som er så populær, at der kommer børnehavebørn fra oplandsbyerne for at lege på den.
Området omkring forsamlingshuset og boldbanen bliver holdt i orden af Hushjælpen og andre frivillige. Uden dem ville tingene forfalde.
VBF vedligeholder hjertestarteren, laver lovpligtig inspektion af legepladsen og trimmer græsset på stien til Rævkæret, så vi kan komme ud at gå tur i vores smukke natur.
Som noget nyt er det muligt for medlemmer at holde børnefødselsdag i forsamlingshuset, hvis huset ikke er udlejet. Du kan læse mere her
Det er vores håb, at du igen vil være med til at støtte os økonomisk, så vi kan være et godt sted at bo med et samlingspunkt, der giver liv og aktivitet i vores by.
Et medlemskab af Vitten Borgerforening og forsamlingshus giver dig:
- Indflydelse på, hvad forsamlingshuset kan bruges til.
- Information på mailliste et par dage før, det kommer på Facebook-gruppen og hjemmesiden.
- Gratis mad til generalforsamlingen.
- Mulighed for at holde børnefødselsdag i forsamlingshuet til små penge.
Som medlem af VBF indgår du i et fællesskab, der arbejder for en levende by.
Prisen for et medlemskab er 200 kroner pr år. Medlemskabet er personligt, og vi håber, at alle over 18 år i husstanden har lyst til at melde sig ind.
Det er nemt at overføre pengene til vores konto i Sparekassen Kronjylland.
Reg.nr. 9326 konto 4920100056 eller via Mobile Pay på 27204
Husk at skrive din adresse i tekstfeltet.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
