Kirken og VBF vil gerne invitere dig og din familie til at synge julen ind i kirken og bagefter nyde Lucia-optoget i forsamlingshuset. Det sker onsdag den 14. december. 

Programmet er:
Kl. 17.00 Vi synger julen ind i kirken
Kl. 18.00 Lucia-pigerne går optog i forsamlingshuset
Kl. 18.15 Fællesspisning

Menu:
Flæskesteg med det hele.
Risalamande.
Kaffe og småkager.

Pris:
Voksne 90,00 kroner.
Børn 5 til 12 år 50,00 kroner.
Børn under 5 år er gratis.

Tilmelding senest den 12. december
SMS: 22 57 32 38 Christines Køkken


 

Vil dit barn gerne være med i Luciaoptoget, så læs videre her

Dit barn kan synge Lucia, hvis det er mellem fem og 15 år.  

Vi håber, at alle børn, der gerne vil synge, har lyst til at støtte op om denne smukke tradition. De mindste børn går forrest i optoget, og de ældre og mere erfarne børn går bagerst.

Vi øver samme dag kl. 16.15 – 17.00 i forsamlingshuset. 

Hvis du kender andre, der har børn, som gerne vil gå Lucia, så spred det gode budskab. 

Skriv til Majken Salling ([email protected]) og meld jer til. Vi skal høre fra jer senest den 12. december. 

Når vi har overblik over, hvor mange børn, der har meldt sig til, giver vi besked til dig, som er forældre til Luciabruden. 

Hvis dit barn ikke har gået Lucia før, vil vi gerne, at du skriver dit barns navn og fødselsdagsdato samt dit eget navn, telefonnummer, adresse og e-mail, når du melder jer til. 


OBS!!! Der er Luciakjoler i forsamlingshuset, så børnene skal møde op i hvidt tøj, som de kan have på under kjolen. Der er også en krans til bruden.


Med venlig hilsen

Maiken og Vitten Borgerforening og forsamlingshus

Luciasangen “Nu bæres lyset frem”, skrevet af Alex Garff kan hentes her:
https://mcusercontent.com/b809d794442a00d8750302981/images/46346eb3-e29f-fbc3-83c5-c4aa7c4fc703.jpg

I må meget gerne øve den.