Torsdag den 14 marts havde vi første instruktion i hjerte- lungeredning og det var meget succesfuldt.
Der blev givet en meget grundig instruktion af Janne Abild Mann og Jane Hallenberg, som til dagligt arbejder i akut teamet i Aarhus Kommune, i hvordan vi får hjertestarteren ud af skabet ved Forsamlingshuset, hvordan man giver hjertemassage og blæser luft i lungerne. Der var mulighed for at få svar på de mange spørgsmål der blev stillet og selv afprøve det hele på en dukke, som er tilsluttet en pc, der viser om hjælpen udføres korrekt.
Der er mulighed for at deltage i den næste instruktion som finder sted torsdag den 28 marts kl. 19.00.