Kære alle sammen.
Jeg har nu modtaget materialet fra Region Midt, som vi blev stillet i udsigt på orienteringsmødet i Vitten Forsamlingshus den 4. april. Det drejer sig om præsentationen, der blev vist og referat fra mødet, samt ”Udkast til afgrænsningsnotat for projektet”
På mødet den 4. april aftalte vi at etablere en arbejdsgruppe, hvis opgave skal være at udarbejde et fælles høringssvar på vegne af borgerne i Vitten (VBI) og Haldum, såfremt der opbakning til dette. Dette høringssvar skal ikke ses som en erstatning for de direkte berørtes eventuelle egne høringssvar, men som et supplement til disse, således at vi får størst mulig vægt bag og dermed står stærkere. Vi har travlt, da vi som udgangspunkt kun har 14 dage fra dagsdato.
Som Vittens Landsbyrådsrepræsentant påtager jeg mig gerne koordineringsarbejdet omkring etablering af arbejdsgruppen. De der måtte have mulighed for at bidrage til denne proces kan kontakte mig på mail og/eller telefon, så vil jeg indkalde til et møde snarest.
Materialet kan hentes her: Dokumenter
Med venlig hilsen
Flemming Jacobsen
Mob. 2637 2000
Mail [email protected]