Har du hørt den om klokkeren, der ringede med kirkeklokkerne i Vitten midt om natten?

Nej?

Det vil vi gerne lave om på.

Vi har fået midler af landsbyrådet til at få fortalt nogle af Vittens sjove og overraskede historier, så vores by bliver endnu mere interessant at bo i.

Kan du en spændende historie, eller kender du én, der kan?

Kom til informationsmøde om projektet torsdag den 24. november i forsamlingshuset. Her vil vi løfte sløret for projektet og forhåbentlig få nogle bud på fortællinger, som kan være med til at give Vitten en ny dimension.

Fortællingerne skal filmes på video og være tilgængelige på vores hjemmeside og rundt omkring i byen bag QR-koder.

Lad de gode historier komme frit frem😊

Vi ses til informationsmødet den 24. november klokken 19.00 til en god snak og en kop kaffe.