Tirsdag den 10 december går pigerne i/fra Vitten (fra 5 – 15 år) Lucia ved julehyggearrangementet ”Syng Julen Ind” i forsamlingshuset.
Vi håber at alle pigerne vil støtte op om denne tradition, som både gælder de mindre piger og de store, erfarne piger til at støtte op og gå bagest i optoget.
Traditioner har vi nemlig præcist lige så længe der er opbakning til dem – ikke længere!
Vi øver samme dag, se herunder.
Programmet er som følger:
16.15 – 17.00: Vi øver Lucia i Forsamlingshuset (forinden er bordene opstillet). Vi har sange på skrift til dem der kan læse.
17.00: Starter Syng Julen ind i kirken
18.00: Vi går Lucia i Forsamlingshuset og spisning starter derefter
Spørg gerne andre piger/deres mødre eller fædre om de ikke også skal med! Og skriv til Anja Bay Thylkjær ([email protected]) og meld jer/jeres døtre til. Gerne senest den 3. december.
Praktisk:
Vi ved ikke endnu hvem som skal gå brud i år, da det går efter tur i forhold til alderen! – når vi har et overblik over tilmeldingerne, vil de forældre hvis barn skal gå brud få besked, således man kan forberede sit barn herpå.
Hvis dit barn ikke har gået Lucia før, bedes I når I melder til, skrive barnets /børns navn, fødselsdagsdato samt navn, tlf., adresse og mail på forældre.
OBS!!! Der er lucia kjoler i forsamlingshuset, så pigerne skal blot have hvidt tøj på som de kan have under kjolen. Ligeledes er der en krans til bruden.
Luciasangen “Nu bæres lyset frem”, skrevet af Alex Garff kan hentes her:
https://drive.google.com/open?id=1ireOuimhzgyvyShGWdEP4BGtl8W0DlV8
I må meget gerne øve den.
Med venlig hilsen
Maiken og Anja