Fastelavn historie

maj 19, 2014 | Artikler

I 2010 var det 100. gang, der blev ”gået soldat” i Vitten. Når drengene ”går soldat” samler de penge ind til byens fastelavnsfest. Der tages altid godt imod drengene, hvor de kommer frem. Det er i høj grad med til at holde traditionen i live. De penge drengene får på deres rundtur går udover til […]

I 2010 var det 100. gang, der blev ”gået soldat” i Vitten.

Når drengene ”går soldat” samler de penge ind til byens fastelavnsfest. Der tages altid godt imod drengene, hvor de kommer frem. Det er i høj grad med til at holde traditionen i live. De penge drengene får på deres rundtur går udover til festen også til soldaterne selv. Alle soldaterne får en skilling i løn. I 2010 var det 250 kr. pr. soldat.

I store træk foregår det på samme måde i dag som for 100 år siden – dog med små justeringer:

Dengang var det karlene fra gårdene, der red rundt på heste og samlede penge sammen til en fastelavnsfest. Og siden hen gik drengene fra byen rundt i 2 dage for at samle penge. Det var det en kold fornøjelse for drengene, for hverken flyverdragter eller termostøvler var opfundet og lønnen var 3-5 kr. Hvis man spørger de ”gamle” soldater, var der også altid sne, når de gik rundt.

Der blev gået langt omkring for at tjene så mange penge som muligt, og hvis man mødte soldater fra Haldum eller Tinning, var alle klar til kamp. Drengene startede som menig soldat og kunne gennem årerne blive forfremmet til Kronprins, General, Konge og Fanebærer. Bajadsen var det ærefulde hverv, udover at være udklædt som klovn, skulle han bestyre ”raslebøssen”. Denne rangorden gælder også i dag.

I dag er soldaterne med første gang, når de begynder i skole, og de fleste fortsætter indtil, de er konfirmeret. Soldaternes rundtur starter om formiddagen, hvor de er på landtur og køres rundt i Frode Laursens veteranlastbil (et festligt syn) og om eftermiddagen tager de byturen i Vitten.

 

Dengang som i dag var det Kronprinsens, Generalens og Kongens forældre, der stod for den praktiske del af arrangementet. Man var hjemme hos Kronprinsens forældre og spise frokost og aftensmaden foregik hos Kongens forældre. Menuen har været den samme gennem mange, mange år. Nemlig frikadeller og kartofler med brun sovs. I dag foregår bespisningen af soldaterne i forsamlingshuset. Festen blev i gamle dage holdt lørdagen efter indsamlingen. I dag foregår indsamlingen om lørdagen og festen bliver holdt søndag aften.

Før i tiden skulle hver soldat vælge en pige fra byen som dansepartner til festen. Der var hvert år stor spænding om, hvem af pigerne, der blev valgt. De senere år har drengene været så praktiske at have fast dansepartner. Selve festen foregår i store træk efter samme ”opskrift” som for 100 år siden. Og alt er da også skrevet detaljeret ned i den efterhånden gamle bog, hvor arrangørerne gennem årene har gjort notater om soldaterne, maden, indsamlingen og festen.

 

Festen starter med soldaternes indmarch og sang. Derefter går hver soldat hen og byder sin pige op til dans. Så er der pølser og sodavand til alle. Efter tøndeslagning er der forskellige lege. Stoledans og ballondans er et hit hvert år. Til sidst serveres fastelavnsboller og kaffe. Soldaterne slutter af med at synge igen og marchere ud med fanen. Således har det nu foregået i 100 år og forhåbentlig er der opbakning blandt Vitten-drengene og deres forældre mange år endnu.

Hvis I har en søn, der er startet i skole, som er interesseret i at være med og ikke har været med før, så kontakt da venligst Mette Holm Høgsbro 86910122 eller Hanne Larsen 86910447

Fastelavn 2011 er den 5.-6. marts. For jer, der har været med før, vil vi kontakte jer med nærmere informationer i starten af 2011.